Velkommen

Et nyt værktøj til vurdering af din læringsprofil

Dokumentér den læring, du har opnået gennem din deltagelse i det frivillige kulturelle foreningsliv. Det er et helt aktuelt tilbud fra Kulturelt Samråd i Danmark.

Tilbuddet er resultatet af et udviklingsprojekt, som Kulturelle Samråd I Danmark har gennemført i samarbejde med Interfolk, institut for folkeoplysning og foreningsarbejde, og den endelige webbaserede opsætning er sket i samarbejde med det telepædagogiske firma, Educase. Udviklingsarbejdet har været støttet af Kulturministeriets og Undervisningsministeriets udviklingsmidler.

Det nye webbaserede spørgeskema giver dig mulighed for at beskrive og dokumentere, hvad du har lært ved at deltage i det frivillige kulturelle foreningsliv.

Læring er de senere år blevet et centralt begreb inden for pædagogik og uddannelse i almindelighed og inden for folkeoplysning og foreningsliv i særdeleshed. Læring foregår både i de formelle uddannelser fra grundskole til universitet, i de ikke-formelle uddannelser som folkeoplysning og højskoler, samt i uformelle områder som foreninger, arbejdsliv m.v.

Dette værktøj er udviklet til at beskrive læringen inden for det frivillige kulturelle område, og det tager udgangspunkt i en forståelse af læring som bestående af tre dimensioner:

Elementer fra de tre dimensioner indgår i et eller andet omfang i alle læringsprocesser. Men deres vægt og kvaliteter kan variere meget alt efter hvilken læringsarena, der er tale om.

Værktøjet kan du bruge til at vurdere, hvilken betydning dit foreningsarbejde har for din personlige udvikling eller din menneskelige vækst. Beskrivelsen af din læringsprofil kan også udgøre et supplement til dit C.V. og således bruges, når du søger job, eller søger optagelse på en uddannelse.

Du kan enten udfylde spørgeskemaet alene, eller du kan gøre det sammen med en sparringspartner - en leder, en vejleder eller anden aktiv - fra din forening.

God fornøjelse

Om værktøjet

Hvorfor et værktøj til læringsbeskrivelse

Deltagere i det frivillige kulturelle foreningsarbejde lærer en masse, der både er værdifuldt for dem som mennesker og medborgere og som også kan bruges i den videre uddannelse og i arbejdslivet. Men ofte tænker de aktive ikke selv over, hvad de lærer sig - det er jo ikke derfor, de er med i foreningen, men fordi de interesserer sig for dens formål og dens aktiviteter.

Mange aktive kunne have stor glæde af at blive mere bevidste om, hvad de har lært i foreningslivet, ligesom de kan bruge en beskrivelse af deres læring i forhold til uddannelse og arbejde. For foreningerne kan brugen af læringsbeskrivelser betyde, at man bliver mere opmærksom på, hvad de aktive egentlig får ud at være aktive i foreningsarbejdet. Det kan igen betyde, at man bliver bedre til at udvikle aktiviteterne, så foreningen bliver mere attraktiv for flere.

Der er således flere gode grunde til at tilbyde de aktive en mulighed for at kunne lave en beskrivelse af den læring, som de har tilegnet sig eller demonstreret i foreningen. Først og fremmest til personlig afklaring, men også som dokumentation i forhold til en fremtidig uddannelses- og erhvervskarriere.

Det særlige ved dette værktøj

Læring er blevet et centralt begreb inden for pædagogik og uddannelse i almindelighed og inden for folkeoplysning og foreningsliv i særdeleshed. Læring foregår både i de formelle uddannelser fra grundskole til universitet, i de ikke-formelle uddannelser som folkeoplysning og højskoler, samt i uformelle områder som foreninger og arbejdsliv.

I de senere år har der været meget fokus på dokumentation af læringen inden for folkeoplysningen og det frivillige foreningsliv, og der er blevet udviklet forskellige værktøjer inkl. web-baserede spørgerammer til vurdering af det læringsmæssige udbytte. Men de udviklede værktøjer har hidtil kun haft fokus på den side af læringen, der handler om kompetencer (de bløde kvalifikationer), mens de sider ved læringen, der handler om kundskaber (viden og færdigheder) og dannelse ikke indgår i spørgerammernes dokumentation.

Vi ser derfor et behov for at udvikle en bredere spørgeramme, der kan dokumentere de særlige kvaliteter ved læringen i de frivillige kulturelle foreninger, hvor udviklingen af dannelse, kundskaber og kompetencer går hånd i hånd. En dokumentation, der både omfatter

Elementer fra de tre læringsdimensioner indgår i et eller andet omfang i alle læringsprocesser. Men deres vægt og kvaliteter kan variere meget alt efter hvilken læringsarena, der er tale om. Især inden for det kulturelle foreningsområde og den kunstbaserede folkeoplysning finder vi det vigtigt med en spørgeramme, der kan tydeliggøre det æstetiske og dannelsesmæssige udbytte.

Spørgerammens opbygning

Værktøjets spørgeramme tager udgangspunkt i en forståelse af læring som bestående af følgende tre dimensioner, der hver bestemmes gennem seks elementer:

Hvert element beskrives gennem fem nøglespørgsmål. Det giver i alt 90 spørgsmål - 3 dimensioner x 6 elementer x 5 lukkede spørgsmål - hvor du skal vægte deres betydning ved at afkrydse på en værdiskala gående fra i meget høj grad til i mindre grad. Desuden er der er åbent spørgsmål for hvert element, hvor du selv kan komme med kommentarer eller eksempler på dit udbytte.

Spørgerammen har endvidere en opdeling mellem på den ene side status over din aktuelle læringsprofil og på den anden side din foreningsaktivitets bidrag til denne. Det betyder, at du først vurderer din aktuelle læringsprofil i forhold til det enkelte element fx social kompetence, og dernæst vurderer din foreningsaktivitets betydning for at udvikle denne. Denne skelnen mellem din aktuelle status og foreningslivets bidrag er vigtig, så du undgår at tilskrive dit foreningsliv en forkert værdi. Fx kan din beskrivelse vise, at du har en høj samarbejdsevne, men at din foreningsaktivitet ikke har haft særlig betydning for at udvikle denne, eller din beskrivelse kan vise, at du har gode kundskaber om kulturelle forhold og det i høj grad skyldes din foreningsaktivitet.

Elementer fra de tre dimensioner indgår i et eller andet omfang i alle læringsprocesser. Men deres vægt og kvaliteter kan variere meget alt efter både din læringsprofil og den givne læringsarena.

De indledende oplysninger

Inden du starter på at besvare spørgerammen om din læring er der et indledende afsnit, hvor du kort beskriver din forening og din aktivitet i denne, samt giver baggrundsoplysninger om køn, alder, uddannelse, beskæftigelse m.v.

De udvidede baggrundsoplysninger indskrives ikke i dit læringsbevis, men de udgør vigtig baggrundsviden for kommende forskning i deltageraktiviteten inden for det frivillige kulturelle foreningsområde. Dine svar er beskyttet af data-register-loven og de vil være helt anonyme.

Til beskrivelse af foreningen kan du benytte foreningens formålsbeskrivelse i vedtægterne, eller en kort præsentationstekst fra foreningens hjemmeside eller præsentationsbrochurer. Du kan også bede foreningens ledelse om en kort beskrivelse af foreningen formål, aktiviteter og organisation. Under spørgsmålene om din aktivitet og særlige opgaver i foreningen skal du give en kort og præcis beskrivelse af, hvilke roller du har haft, hvad du hovedsagligt hat lavet, hvor længe du har været medlem af foreningen, hvor tit deltager, m.v. Du må gerne give konkrete eksempler på aktiviteterne.

Den færdige læringsbeskrivelse

Når du har udfyldt værktøjet til din personlige læringsbeskrivelse, laver programmet et dokument, der beskriver din forening og din aktivitet i denne der giver en sammenfatning af din læringsprofil og dit udbytte af at deltage i foreningsarbejdet, der som bilag indeholder dine svar på det samlede spørgeskema.

Du kan printe denne læringsdokumentation eller gemme den på din computer, eller på et USB-stick, CD eller lignende. Bemærk at du altid kan vende tilbage til www.dinkulturprofil.dk og hente dine svar, så længe du kan huske dit kodeord til login.

Du kan redigere opsætningen af det færdige dokument og bruge det som et bidrag til en personlig afklaring i forhold til din læringsprofil, og det kan også udgøre et supplement til dit C.V. og bruges, når du søger job, eller søger optagelse på en uddannelse.

Vejledning i at udfylde skemaet

Velkomstsiden

Når du logger ind på www.dinkulturprofil.dk kommer du til velkomstsiden.
Herfra kan du vælge

Du kan løbende, mens du anvender værktøjet søge hjælp i brugervejledningen eller vælge at læse mere om værktøjet.

For at komme i gang med værktøjet skal du først oprettes som bruger.

Opret dig som bruger

Du opretter dig som bruger ved

Derefter skriver du din e-mail adresse og et kodeord, og så kan du logge ind.

Når du engang har oprettet dig som bruger, kan du altid logge ind ved at skrive din e-mailadresse og dit kodeord, og derefter starte en besvarelse, genoptage denne eller se resultatet af din tidligere besvarelse.

Startside ved login

Efter login har du tre valgmuligheder:

Navigation

Spørgeskemaets har et gennemgående skærmbillede, hvor der

Beskrivelse af foreningen og din aktivitet, side 1

Dine svar på spørgsmålene i dette opslag vil indgå i din færdige læringsbeskrivelse.

Der spørges om

Udvidede baggrundsoplysninger, side 2

Dine svar på spørgsmålene i dette opslag vil ikke blive indskrevet i færdige læringsbeskrivelse, men de giver en vigtig baggrundsviden for kommende forskning i deltageraktiviteten inden for det frivillige kulturelle foreningsområde. Dine svar er beskyttet af data-register-loven og de vil være helt anonyme.

Der spørges ud fra faste svarkategorier om

Indledning til besvarelser af læringsudbyttet, side 3

Dette opslag har en kort vejledning om det spørgeskema om din læringsprofil, som du nu skal til at besvare.

Bemærk at de tre dimensioner i læringen - dannelse, kundskaber og kompetencer - hver har deres egen farve, som går igen på opslagenes ikon.

Det gør det nemmere at vide hvor langt du er kommet i besvarelsen.

Spørgsmål om dannelse, side 4 - 9

Den første dimension i din læringsprofil handler om dit dannelsesmæssige udbytte.

Dannelse har fokus på din personlighedsudvikling, der bestemmes gennem seks elementer, der hvert beskrives gennem fem nøgleord:

  1. Autenticitet - hvor nøgleord er selvfølelse, livsglæde, spontanitet, livsfylde og lykke
  2. Autonomi - hvor nøgleord er selvtillid, livsmod, selvstændighed, holdning, myndighed
  3. Perspektiv på viden - hvor nøgleord er bred orientering, tværfaglighed, kritisk sans, personligt perspektiv, selvrefleksion
  4. Moralsk sans - hvor nøgleord er medfølelse, etisk sans, demokratisk kultur, socialt engagement, aktivt medborgerskab,
  5. Æstetisk sans - hvor nøgleord er følsomhed, sanselighed, poetisk, fantasirig og kunstnerisk smag
  6. Det hele menneske - hvor nøgleord er selvværd, balance mellem fornuft og følelser, synergi mellem viden, moral og æstetik

Der er et opslag med spørgsmål for hvert element, dvs. seks opslag svarende til de seks elementer.

Du vurderer hvert element gennem fem lukkede spørgsmål, hvor du skal vægte deres betydning på en værdiskala gående fra i mindre grad til i meget høj grad.

Desuden indgår der to niveauer for spørgsmålene, hvor det første gennem svar på fem spørgsmål giver en status over din aktuelle profil og det næste gennem svar på samme fem spørgsmål vægter din foreningsaktivitets betydning. Endelig er der et afsluttende åbent spørgsmål hvor du selv kan komme med kommentarer eller eksempler på dit udbytte af din foreningsaktivitet.

Opsamling på dannelsesprofilen, side 10

Du kan her se den vægt, du har givet de seks elementer i din dannelsesmæssige profil, samt dine mulige kommentarer om din foreningsaktivitets bidrag til at udvikle disse elementer.

Du har her mulighed for at gå tilbage og rette i dine svar, herunder at rette i dine kommentarer.

Du kan også vente med at rette i dine svar til du har gennemgået hele spørgeskemaet og set dine samlede svar.

Spørgsmål om kundskaber, side 11 - 16

Den anden dimension i din læringsprofil handler om dit kundskabsmæssige udbytte.

Kundskaber har fokus på din viden og færdigheder, der bestemmes gennem seks elementer, der hvert beskrives med fem nøgleord.

  1. Almene kundskaber om mennesket - hvor nøgleord er viden, vurdering, stillingtagen, formidling og handleevne i menneskelige forhold
  2. Almene kundskaber om samfundet - hvor nøgleord er viden, vurdering, stillingtagen, formidling og handleevne i samfundsmæssige forhold
  3. Almene kundskaber om kulturen - hvor nøgleord er viden vurdering, stillingtagen, formidling og handleevne i kulturelle forhold
  4. Faglig viden om emnet - hvor nøgleord er teori, historie, metoder, teknikker, kvalitetsnormer i interesseområdets emne
  5. Faglige færdigheder i emnet - hvor nøgleord er kvalitetsvurdering, tekniske færdigheder, performance og kunstnerisk udførelse i emnet
  6. Fagdidaktisk læring - hvor nøgleord er pædagogiske metode, læringsform, faglig etik, didaktisk selvindsigt, ansvar for egen læring

Der er et opslag med spørgsmål for hvert element, dvs. seks opslag svarende til de seks elementer.

Du vurderer hvert element gennem fem lukkede spørgsmål, hvor du skal vægte deres betydning på en værdiskala gående fra i mindre grad til i meget høj grad.

Desuden indgår der to niveauer for spørgsmålene, hvor det første gennem svar på fem spørgsmål giver en status over din aktuelle profil og det næste gennem svar på samme fem spørgsmål vægter din foreningsaktivitets betydning. Endelig er der et afsluttende åbent spørgsmål hvor du selv kan komme med kommentarer eller eksempler på dit udbytte af din foreningsaktivitet.

Opsamling på kundskaber, side 17

Du kan her se den vægt, du har givet de seks elementer i din kundskabsmæssige profil, samt dine mulige kommentarer om din foreningsaktivitets bidrag til at udvikle disse elementer.

Du har her mulighed for at gå tilbage og rette i dine svar, herunder at rette i dine kommentarer.

Du kan også vente med at rette i dine svar til du har gennemgået hele spørgeskemaet og set dine samlede svar.

Spørgsmål om kompetencer, side 18 - 23

Den tredje dimension i din læringsprofil handler om dit kompetencemæssige udbytte.

Kompetencer har fokus på din viden og færdigheder, der bestemmes gennem seks elementer, der hvert beskrives gennem fem nøgleord.

  1. Sociale kompetencer - hvor nøgleord er indlevelse, inddragelse, ansvarlighed, sammenhold, samarbejde
  2. Kommunikative kompetencer - hvor nøgleord er glæde ved at kommunikere, klar og tydelig, forskellige formidlingsformer, kommunikationsbevidst, kan skifte kommunikationsstile
  3. Kreative og innovative kompetencer - hvor nøgleord er sikker intuition, ser nye muligheder, iderig, nyskabende, eksperimenterende
  4. Selvledelseskompetencer - hvor nøgleord er selvkørende, initiativrig, selvindsigt, risikovillig, målbevidst planlægning
  5. Interkulturelle kompetencer - hvor nøgleord er åbenhed og nysgerrighed, indsigt i egen kultur, indsigt i andres kulturer, tolerance og respekt for forskellighed, interkulturelt samarbejde
  6. Læringskompetence - hvor nøgleord er glæde ved at lære nyt, vedholdenhed og selvdisciplin, lyst til at udvikle sig, bevidst om egen læringsstil, ansvar for egen læring

Der er et opslag med spørgsmål for hvert element, dvs. seks opslag svarende til de seks elementer.

Du vurderer hvert element gennem fem lukkede spørgsmål, hvor du skal vægte deres betydning på en værdiskala gående fra i mindre grad til i meget høj grad.

Desuden indgår der to niveauer for spørgsmålene, hvor det første gennem svar på fem spørgsmål giver en status over din aktuelle profil og det næste gennem svar på samme fem spørgsmål vægter din foreningsaktivitets betydning. Endelig er der et afsluttende åbent spørgsmål hvor du selv kan komme med kommentarer eller eksempler på dit udbytte af din foreningsaktivitet.

Opsamling på kompetencer, side 24

Du kan her se den vægt, du har givet de seks elementer i din kompetencemæssige profil, samt dine mulige kommentarer om din foreningsaktivitets bidrag til at udvikle disse elementer.

Du har her mulighed for at gå tilbage og rette i dine svar, herunder at rette i dine kommentarer.

Du kan også vente med at rette i dine svar til du har gennemgået hele spørgeskemaet og set dine samlede svar.

Resultat af svar

Når du har udfyldt værktøjet til din personlige læringsbeskrivelse, laver programmet et foreløbigt dokument, der

Du kan her se og printe din samlede foreløbige beskrivelse, og du har her mulighed for at gå tilbage og rette i dine svar, herunder at rette i dine kommentarer.

Bemærk, at når du først har gemt dit færdige resultat kan du ikke længere rette i det. Hvis du ønsker at få en revideret besvarelse, bliver du således nødt til at oprette dig som ny bruger og starte forfra.

Gem din læringsbeskrivelse

På det sidste opslag med resultatet af dit spørgeskema kan du nederst på siden vælge ”gem resultatet”. Du kan frit vælge om du vil gemme resultatet på din computer, på en USB-stick, en CD, eller lignende.

Du mister dog ikke dine svar, selvom du ikke gemmer resultatet. For du kan altid vende tilbage til www.dinkulturprofil.dk og hente og printe dit resultat, så længe du kan huske dit kodeord til login.

Anvendelsen af dit læringsbevis

Dit resultat bliver gemt i to dokumenter, begge i word-format.

Det første dokument består af opsamlingen på dine svar, og det er denne opsamling som udgør dit officielle læringsbevis. Det andet dokument udgør et bilag, der gengiver alle dine svar i spørgeskemaet.

Du har mulighed for at redigere opsætningen af dit færdige læringsbevis. Fx kan du indføje navn på en mulig sparringspartner med plads til dennes underskrift, ligesom du kan ændre i dine egne kommentarer og eksempler på din foreningsaktivitets betydning. Men du kan ikke ændre i de grafiske opsamlinger af dine svar.

Du kan benytte begge dokumenter som et bidrag til en personlig afklaring i forhold til din læringsprofil. Du kan benytte det første dokument som en dokumentation af din læringsprofil, og det kan benyttes som et supplement til dit C.V. og bruges, når du søger job, eller søger optagelse på en uddannelse.

Sparringspartner

Du kan vælge at beskrive din læringsprofil alene eller sammen med en sparringspartner fra din egen forening eller fra en landsorganisation, f.eks. en vejleder, foreningsleder, et andet aktivt medlem.

Du kan sagtens få meget ud af at lave din læringsbeskrivelse selv, men overvej endnu en gang, om du har mulighed for at finde en sparringspartner, der kender dig og foreningen godt.

En beskrivelse, der er prøvet af sammen med en sparringspartner, vil som regel blive mere dækkende. Beskrivelsen vil også have større troværdighed over for en uddannelsesinstitution eller en ny arbejdsgiver, hvis den er skrevet under af andre end dig selv.

Hvem kan din sparringspartner være?

Hvis du vælger at lave din læringsbeskrivelse sammen med en sparringspartner, skal du finde en relevant person i forhold til dit foreningsarbejde.

Det må gerne være en, der har et særligt ansvar i foreningen, f.eks. en leder, en formand eller et bestyrelsesmedlem. Det kan også være et andet aktivt medlem - helst en du har arbejdet sammen med, og som kender dig og foreningen godt

Sparringspartnerens opgave er at yde med- og modspil, så I sammen når frem til en beskrivelse af din læringsprofil, som I begge kan stå inde for.

Den sparringspartner, du vælger, skal kunne lytte aktivt til dig og kunne spørge ind med åbne spørgsmål, således at du får aktiv hjælp til at give en dækkende beskrivelse af din læring.

Det er vigtigt, at der er en god forståelse imellem jer, og at I ikke sidder med fordomme om hinanden. Derfor er det en god idé at starte med at bruge tid på at blive enige om, hvilke forventninger I har til hinanden og til samtalen.

Hvordan kan du arbejde sammen med en sparringspartner?

Din sparringspartner kommer først ind i billedet, når du selv har lavet et udkast til din læringsbeskrivelse ved hjælp af redskabet.

Herefter skal du gennemgå beskrivelsen sammen med din sparringspartner. Hvis du ikke har fået lavet en aftale med en sparringspartner fra starten, må du i gang med at finde en nu.

Samtalen med sparringspartneren er tænkt som en afklaringsproces, der skal hjælpe dig med at lave en dækkende beskrivelse af den læring, du har udviklet gennem foreningsarbejdet. Gennem samtalen tilpasses beskrivelsen, så både du og sparringspartneren kan stå inde for den. Der kan komme nye eksempler i løbet af samtalen, eller I bliver måske enige om, at du har vurderet dig selv for lavt eller for højt på nogle punkter.

Du kan rette beskrivelsen til undervejs i samtalen, eller du kan gå hjem og rette den til bagefter. Hvis beskrivelsen efter din og sparringspartnerens mening er OK nu, så skriver I begge under på do-kumentet.

I kraft af samtalen og de overvejelser, som du og din sparringspartner har haft, kan du få en mere solid og troværdig dokumentation af din læringsprofil. Med den afsluttende underskrift på din læringsbeskrivelse bekræfter din sparringspartner beskrivelsen både over for dig og over for omverdenen.

Eksempel på et læringsbevis